Kognitiv terapi er sjældent decideret målrettet unge og det kan være en fordel at opsøge terapeuter som har specifik erfaring med denne målgruppe, da tilgangen til behandlingen ofte vil være lidt anderledes end til voksne.
​
Unge og uddannelsespres
Unge har generelt andre problemstillinger end tidligere; De bliver tudet ørene fulde om at de har frit valg på alle uddannelseshylder, men har det reelt ikke altid, og det kan være svært at navigere i presset fra omverdenen samt de høje forventninger, man kan have til sig selv.​​
​
Tillige stilles der fra samfundets side stadig større krav til uddannelsesparathed, karakterer og præstationsevner. Dette lægger yderligere pres på unge og mulighederne for – og tiden til – at finde sig selv og egen vej skrumper ind, med forventningerne om at uddannelser skal gennemføres så hurtigt som muligt.
​
Dette betyder for nogle unge et forøget stress-niveau med præstations-, eksamen- eller socialangst, begyndende depression, søvnproblemer mm.
​Sorg, smerte og bekymring
Oven i de uddannelsesmæssige udfordringer døjer mange unge med ondt i livet på andre områder også – i form af mobning, tab af familiemedlemmer, sygdom, forældres skilsmisse eller andet.
​
Dette kan udmønte sig i depressioner, angst, selvskadende adfærd, stress, misbrug, spiseforstyrrelser mm