​Kognitiv terapi for unge

Mine Klienter siger:​

Mandlig klient, 27 år, har været væk fra arbejdsmarkedet flere år grundet OCD – er nu i arbejde fuld tid igen:

"Hvis bare det var et brækket ben - så ville alle kunne forstå det og man ville vide hvornår gipsen skulle af... Men jo mere, jeg har været ved dig, jo mere synes jeg at det er et brækket ben, for nu kan jeg tage og føle på det"​

​

Kvindelig klient, 18 år, om sin angst:

“Jeg så dagligt skygger, følte mig forfulgt og overvåget, kunne ikke være i rum med mange mennesker, fik angstanfald flere gange ugentligt, sov tit 20 timer i døgnet, brugte 2 timer på at stå ud af sengen om morgenen, kunne dårligt overskue én dag, hvor jeg egentlig ikke skulle noget og jeg kunne slet ikke se en fremtid for mig selv.
​
​I dag er jeg blevet angstfri, har afsluttet min 10. klasse med opstart midt i året, er optaget på Kold College, har en skøn kæreste og er kommet videre uden medicin. Jeg glæder mig til at leve mit liv og se hvad verden har at byde på.
​
​You are stronger than you seem, braver than you believe, and smarter than you think you are”
​
​Mandlig klient, 25 år, diplomat/lobbyist, om sin angst:
​"Inden jeg startede her var jeg sikker på at mit liv var slut. Når man er dernede er det svært at kapere. Jeg kunne ikke forestille mig at jeg kunne få det bedre. Jeg læste om hende den 18-årige på hjemmesiden og tænkte ’Det kommer aldrig til at ske for mig’, men inderst inde håbede jeg på det – ’Gid jeg kunne komme tilbage ligesom hende’.
​
​Før man ved hvad angst er, er det umuligt at sætte sig ind i. Mennesker omkring én kan ikke forstå det. Nogle gange blev jeg spurgt ’Hvad er det, du er bange for?’. Det var svært at forklare.
​
​Det er helt vildt at jeg har haft det sådan. Jeg kunne ikke:

• ​Bo og arbejde i udlandet mere
• ​Arbejde i det hele taget
  
• ​Køre bil
  
• ​Løbe – når jeg blev forpustet troede jeg at jeg fik et angstanfald
  
• ​Spille pc – jeg var bange for at få et angstanfald mens jeg talte med de andre
  
• ​Være alene
  

​
​Jeg måtte flytte hjem til mine forældre igen og kunne kun ligge under dynen og se tv. Jeg var nødt til at have 3 par sokker på og radiatoren buldrende, fordi kulde for mig var forbundet med at få et angstanfald.

​

Nu føler jeg mig som et menneske igen! Det er så dejligt bare at kunne gøre ting og ikke skulle tage hensyn til angsten hele tiden. Der er ikke den der stopklods mere. Pillerne, som lægen gav mig for at dæmpe angsten – og som jeg kun har taget enkelte af i starten men som jeg ikke kunne gå nogen steder uden indtil for nylig – ved jeg slet ikke hvor er henne nu, jeg har glemt deres eksistens!

​

Jeg har været i arbejdsprøvning/praktik og fundet ud af at jeg godt kan arbejde 37 timer om ugen igen, så nu flytter jeg til København og får arbejde indenfor min branche igen!”