Kognitiv psykoterapeut MPF

Reiki healing

Reiki healing er ét af mine værktøjer. Med Reiki tænkes det hele menneske ind i behandlingen og vi når derved - med alle dele i min værktøjskasse - hele vejen rundt om krop, sind og ånd.

​

​Hvad er Reiki healing?

​Reiki handler om energi og er naturlig helse. Ordet er japansk og betyder universel livsenergi. At få Reiki healing betyder at den energistrøm, der allerede flyder i os, forstærkes og beriges. Albert Einstein formulerede, at alt er energi og energi former masse. Cellebiologen Bruce Lipton taler om det samme. Reiki bringer os tættere i kontakt med hvem vi selv er og accelererer alle processerne i vores udvikling.

Hvorfor Reiki healing?

Reiki healing kommer af et holistisk menneskesyn - vi er ikke bare vores fysiske krop eller vores følelser og tanker. Vi er en kombination af krop, sind og ånd og derfor bør man se på det hele menneske, når noget er galt enten fysisk eller psykisk. Der er mange der døjer med depression, tankemylder, angst og stress og det sætter sig ofte fysisk i form af fx problemer med fordøjelsen, hovedpine samt smerter i muskler og led. Meget af dette kan afhjælpes med Reiki healing.

​

Reiki giver mental ro og balance inden i

Der er mange fysiske gevinster ved Reiki healing – Reiki kan imidlertid også give dig en indre mental ro og en følelse af balance. Mange oplever at slippe tankerne og nogle får endda indsigter under behandlingen. Reiki understøtter både behandlingen af stress og angst men er også med til at understøtte personlig udvikling.

Hvad sker der nĂĄr man Reiki healer?

Skulle jeg forsøge at forklare i den evidensbaserede verden hvad Reiki healing er, ville min bedste forklaring være, at jeg bevidst retter mine spejlneuroner i frontallapperne mod det menneske, jeg lægger mine hænder på, og derved forstærker muligheden for at lave Oxytocin.​

​

I den knap så evidensbaserede verden er det lidt større end som så hvad der foregår, og jeg er for længst holdt op med at forsøge at gøre mig til herre over hvad der er mellem himmel og jord – jeg må bare konstatere, at Reiki healing forstærker den samlede effekt af behandlingen og at mine klienter mærker dette.

​

Hvis du gerne vil læse lidt om forskning i Reiki og sammenhængen med frekvensen i hjernebølgerne og Hz, så læs gerne her: http://www.reiki.dk/reiki-behandling/. Læs også gerne mere om hjernebølgesvingninger og kreative processer under personlig udvikling. her på siden.

​

Hvordan foregĂĄr behandlingen hos Mette Balslev?

Hos mig indgår Reiki som et element i den samlede behandling. Kognitive værktøjer til forståelsen af dine problematikker, Mindfulness som redskab til at være i verden uanset hvordan din verden måtte være, NADA-akupunktur til at lægge det røde system ned og Reiki healing til at fremme heling, indre balance og personlig udvikling.

​

Helt lavpraktisk starter en session med at jeg sætter NADA-nålene og så laver vi en dagsorden for hvad vi skal omkring samtalemæssigt/kognitivt og du afgør hvor meget eller hvor lidt briksen skal i brug den dag. Mange vælger at slutte sessionen af med 15-25 minutter på briksen med først lidt Mindfulness og så healing - du ligger fuldt påklædt med et tæppe over dig mens der kører stille musik i baggrunden og mine hænder primært ligger på toppen af dit hoved, brystkasse og mave.​

​

Jeg tilbyder behandling til mine klienter i omegnen af Odense, Ringe og Middelfart. Du kan kontakte mig på telefon ​71 75 81 26​, hvis du gerne vil booke en behandling eller har spørgsmål til mine metoder og et evt. behandlingsforløb. Du er også velkommen til at udfylde min kontaktformular. ​​

Adresseoplysninger​

​

Mageløs 12, 2 tv
​5000 Odense C

​

Kontaktoplysninger​

​

71 75 81 26​

CVR: 35916202