Behandling af stress – den moderne folkesygdom​

Alle kan blive ramt af stress. Stress er en tilstand, som de fleste oplever i forskellige perioder af livet. Det er en tilstand, vi nogle gange kan komme let igennem, men andre gange kan det sætte så store aftryk, at det bliver en alvorlig hindring i vores livsudfoldelse. Jeg har hjulpet mange mennesker med behandling af stress, ved hjælp at en værktøjskasse med kognitiv terapi, NADA-akupunktur og Mindfulness.
​

Hvad stress kan forĂĄrsage

Stress er en belastningstilstand – en ubalance (som man er kommet i) – som, hvis det står på i længere tid, kan medføre sygdomme. Blodpropper, hjerte-kar-sygdomme og depression er blandt de følgesygdomme, der kan komme efter længerevarende stress, ligesom kroniske sygdomme som allergi, astma, psoriasis og diabetes ofte forværres af stress. (kilde: Psykiatrifonden)
​

Symptomerne på stress og depression kan minde om hinanden. Er man i tvivl om man har stress eller en depression, er en tommelfingerregel, at når man tager foden af speederen – for eksempel bliver sygemeldt - så mærker man umiddelbar lindring, hvis der er tale om stress. Det gør man sædvanligvis ikke, hvis der er tale om depression.

​

Hvad sker der i nervesystemet, nĂĄr man har stress?

Vores indbyggede speeder

Det sympatiske nervesystem sørger for at kroppen bliver kamp- og flugtklar. Er man stresset, står det og pumper adrenalin, noradrenalin og kortisol rundt i kroppen hele tiden.
​

Når det sympatiske nervesystem er aktivt, kan du opleve: høj puls, hurtig vejrtrækning, højt blodtryk, øget blodtilførsel til musklerne, du bliver bleg/ingen blodtilførsel til huden, nedsat aktivitet i tarmene, hjertebanken, sved og gåsehud, tørhed i munden, udvidede pupiller og øget aktivitet i hjernen, mere energi m.m. Det påvirker søvn, tænkning, hukommelse mm. Dette er på sigt skadeligt for kroppen.

​

Vores indbyggede bremser

Det parasympatiske nervesystem er vores afslapningssystem. Det får kroppen ned på jorden, når vi har været i ”adrenalin-kick”. Det skaber balance og normal tilstand i kroppen. Oxytocin, serotonin og endorfiner er kodeordene for det parasympatiske nervesystem.
​

Det parasympatiske system sørger for, at kroppen stopper med at udskille adrenalin, noradrenalin og kortisol, så den kan slappe af og genopbygge efter ”kamp og flugt” – en hård arbejdsdag, en fodboldkamp eller et skænderi.
​

Det parasympatiske system bygger kroppen op, nĂĄr vi spiser, sover, slapper af, mediterer og laver afslapningsøvelser. Oxytocin, og hvordan vi laver mere af det, spiller en stor rolle i behandling af stress hos mig. Oxytocin giver lindring, healing og velvære i kroppen og er med til at lave stressforebyggelse fremadrettet. 

​Når det parasympatiske system er aktivt, vil du opleve: rolig puls, langsomt åndedræt, lavt blodtryk, nedsat blodtilførsel til muskler, øget blodtilførsel til huden, aktivitet i tarmene, normal svedproduktion, små pupiller og rolig/normal hjerneaktivitet. Du vil bedre kunne finde ro, falde i søvn og tænke mere klart.


​Under normale omstændigheder vil der være balance i de to systemer og kroppen fungerer godt. NĂĄr du er stresset, overtager det sympatiske nervesystem kroppen, sĂĄ den ikke fĂĄr hvile - og din tænkning snævrer sig ind. 

​

​Behandling af stress hos Kognitiv terapi og Mindfulness

​I forbindelse med min behandling af stress, vil jeg ved hver samtale registrere dine stresssymptomer, så vi kan følge nedgangen i dem. Det vil yderligere hjælpe dit parasympatiske nervesystem, at du ved selvsyn kan se, at du får det bedre: Vores hjerner er fra evolutionens side designet til at afvise tegn på bedring, ved automatisk at scanne efter tegn der bekræfter, at der er fare på færde. Ved at registrere fremgangen, har vi konkrete ’beviser’ at fremvise dit nervesystem i behandling af stress.


​Når du modtager behandling af stress, anbefaler jeg altid at du går ”all in” på de værktøjer, jeg har i min værktøjskasse. Kombinationen af kognitiv terapi, NADA-akupunktur og Mindfulness gør, at problematikken bliver angrebet fra alle vinkler, og du mærker bedring inden for ganske kort tid. I perioder med travlhed kan jeg være nødt til at afvise klienter som på forhånd ved at de ikke ønsker NADA-akupunktur.
​

Hvad kan du selv gøre for at reducere stress?

Der er mange ting, du selv kan gøre her og nu, for at hjælpe det parasympatiske nervesystem på vej. Du kan blandt andet sætte tempoet ned og gøre ting, der er lystbaserede og gode for dig. Det udskiller nemlig nogle af de gode kemier i kroppen, som serotonin, endorfiner og oxytocin.
​

Vær sammen med mennesker, du kan lide. Genoptag nogle af de ting, du før i tiden fandt glæde ved at gøre. Gå ture i skoven – japanske undersøgelser viser, at træer udskiller et stof der hedder phytoncider, som har en beroligende effekt på vores nervesystem.

Hold dig fra sport og aktiviteter, der får din puls for meget op – det er med til at gasse dit system yderligere op. Nænsom bevægelse er kodeordet.
​

Jeg kan hjælpe dig med behandling af stress

Har du mistanke om, at du lider af stress, og bor du eksempelvis i Odense, Ringe og Middelfart? Kontakt mig på telefon 71 75 81 26​, og hør mere om behandling af stress hos Kognitiv terapi og Midfulness, eller bestil en tid til stressbehandling. Du er også velkommen til at udfylde min kontaktformular. Jeg kan også hjælpe dig med behandling af angst. Jeg glæder mig til at hjælpe dig.​​

Adresseoplysninger​

​

Kognitiv terapi og Mindfulness

Mageløs 12 2 tv
​5000 Odense C

​

Kontaktoplysninger​

​

📱  71 75 81 26​

CVR: 35916202