Hvornår vælge behandling af angst?
”Mange har fobier og angst for ting – er det ikke bare en del af at være menneske?”
Det kunne man fristes til at sige ja til. Med mindre din største drøm er at flytte ud i bushen i Australien, så behøver du som dansker ikke nødvendigvis at få gjort noget ved din skræk for slanger.
Vi skal have angst i vores system - vi skal kunne blive aktiveret i vores trusselssystem for at overleve. Men i vore dage er det tit psykologi/tænkning, der aktiverer angsten – fx ”Hvad-nu-hvis”-tanken.
En god huskeregel er:
”Hvis noget forhindrer dig i at leve dit liv, bør du handle/gribe ind”
Hvorfor er der så mange der oplever angst?
Vi har mange medfødte angstprogrammer – de kommer fra vores arv, fra biologien. Vi har som mennesker udviklet os så stærkt, at vi mangler en diplomat, en tolk: Vi lever et liv i en kultur og et tempo der længe har oversteget det, vores hjerner er bygget til. Vi er mennesker der oplever meget mere end vores bedsteforældre oplevede – livet pt. går for stærkt og er for kompliceret til at vi kan følge med og det ses på vores generelle angst- og stressniveau.
Behandling af angst med kognitiv terapi og Mindfulness
Ved behandling af angst anbefaler jeg altid, at man går ”all in” på de værktøjer, jeg har i min værktøjskasse. Kombinationen af kognitiv terapi, NADA-akupunktur og Mindfulness gør, at problematikken bliver angrebet fra alle vinkler, og man mærker bedring inden for meget kort tid. Læs gerne tidligere klienters udtalelser i forhold til angstbehandling hos mig.
Hør mere om hvordan jeg kan hjælpe dig med behandling af angst
Lider du af angst og bor du eksempelvis i Odense, Ringe eller Middelfart? Kontakt mig på telefon 71 75 81 26 hvis du gerne vil høre mere om behandling af angst, hvis du har spørgsmål eller ønsker at bestille en tid hos mig. Du er også velkommen til at udfylde min kontaktformular. Jeg kan også hjælpe dig med behandling af stress. Jeg glæder mig til at hjælpe dig.